søndag den 29. marts 2009

Convention i middelfart den 28. marts

Så kommer der lige en stak billeder fra convention... Det blev ikke til så mange stemningsbilleder så i må nøjes med mine indkøb og så lidt blandet ved siden af...!!!



Først og fremmest skulle der jo laves et navneskilt så fredag eftermiddag fik jeg lavet et og så fik det lov til at overnatte på radiatoren efter overdreven brug af stickels!!




Ikke at jeg fik lavet så meget, men et par kort blev det da til.
Det er det kort som også kaldes "Big buckle".





Stemplet har jeg købt af Hanne/FruScrap, hun havde det til salg på bloggen og jeg kunne ikke stå for det.




Stempelklodserne til Just Rite købte jeg af Trine Emdal, jeg kan ikke nøjes med den runde som jeg har i forvejen!!!




Så blev jeg jo også lige nødt til at købe et alfabet!!!




Gurli fra Orion Design var så sød at forære mig en lille pose med nogle super lækre sommerfugle, hun har de mest fantastiske chipboard og stempler.




Så blev det også lige til et par nye dies til min Big Shot. Derudover fik jeg også lige købt et par nye skæreplader da de gamle var ved at være pænt slidte, men de har også været brugt flittigt siden sidste convention....
Vi har mere eller mindre lavet en lille Big Shot klub her i Odense, så det er super at kunne låne dies på kryds og tværs.








Jeg var solgt til stanglakrids da jeg så det her stempel fra Penny Black så det måtte lige erhverves...



Heidi der står for convention havde disse dejlige stempler fra Hängler & Stängler med til mig fra Norge, så nu skal de bare monteres på EZ og så stemples.




Lidt nye In Stitch'z skabeloner og Stickels.... dem kan man aldrig få for mange af!!




Sidst, men ikke mindst blev det lige til en Versamark stempelpude.


...Sidst, men ikke mindst så blev det lige til ca. 20 stk papir. Der var mange lækre papirer rundt omkring, men jeg begrænsede mig denne gang.


Det var alt for denne gang... Nu skal der scrappes og stemples til den store guldmedalje!

lørdag den 28. marts 2009

Hjemvendt fra convention!!

Så har jeg plantet mig solidt i sofaen efter en dag til convention i Middelfart.

Det var en super hyggelig dag med masser af input. Jeg fik hilst på mange mennesker, også dem der ikke ville kendes ved mig pga. håret og at jeg ik lige pt. er lyshåret!!!
Der blev shoppet en lille smule og ikke mindst købt og solgt lidt indbyrdes.

Det var alt for i dag eftersom jeg har været oppe siden 05.15 ufrivilligt, men skal nok vende tilbage med mine fantastiske indkøb osv....

søndag den 22. marts 2009

Min dårlige samvittighed!!!!

Så er jeg tilbage igen..... Der har været pænt stille på det sidste og det har jeg også måtte høre for fra både Anne og Trine..... specielt Trine..... hehe!!!!!



Min veninde skal til bryllup og er blevet bedt om at hjælpe med at lave bordkort. Tanken var at det skulle være almindelige hvide firkantede, men så satte jeg hælene imod!!!
Jeg lavede en prøve så bruden kunne se min idé. Det blev til et lille taske bordkort hvor der kan være menu eller lignende indeni. Det er dog blevet til at det skal være lysegrønt og med sølv embossing istedet så nu skal der lige laves små 70 stykker i selskab med min veninde!!!




Og så har der ellers været igang med kortproduktionen......





Her er der udelukkende brugt det nye papir fra Graphic 45









Det var alt for denne gang, men der kommer snart noget igen, nu er der jo convention i Middelfart i næste weekend!